Priser · Danmark · opdateret 2026

Hvad koster en hjemmeside?

Her er, hvad tingene koster hos mig. Ingen timepriser, ingen skjulte poster, og et fast tal før du siger ja til noget.

01 / problemet

Ingen vil svare dig, og det er der en grund til.

Spørger du fem bureauer, hvad en hjemmeside koster, får du fem gange “det kommer an på”. Det er ikke, fordi de skjuler noget. Det er, fordi en side med tre undersider og en kontaktformular og en side med bordbestilling, menukort på fire sprog og en søgbar database er to helt forskellige stykker arbejde.

Men du skal stadig kunne budgettere, før du bruger en time på et møde.

Så her står tallene. Du får et fast tilbud, ikke et timeestimat.

02 / hvad du får

Priser uden overraskelser.

3.000–15.000 kr
Hjemmeside med SEO, søgeordsanalyse, redesign og rådgivning om, hvordan du kommer til at rangere. Til dig, der har en side, som ikke bliver fundet, eller skal have en enkel én, der gør.
6.000–35.000 kr
Det fulde build. Optimeret til både Google og AI-søgning som ChatGPT, fuld opsætning til ranking, søgeordsanalyse, integrationer og flere sprog, hvis du sælger i mere end ét marked.
250 kr/md
Drift, hosting og rettelser. Du skal ikke selv rode med det tekniske, og små ændringer er med.
500 kr/md
Løbende SEO hver måned. Eller køb SEO-systemet og styr det selv: det genererer SEO-optimerede artikler på alle sprog, så du kan rangere øverst i alle de lande, du sælger i. Spørg om prisen på værktøjet.
0 kr
Prøvedesign og SEO-test. Du får en måling af, hvad din nuværende side scorer på SEO, og et udkast til hvordan den kunne se ud i stedet. Begge dele, før du forpligter dig til noget som helst.
Fast tilbud
Du får scope, pris og tidsplan skriftligt efter vores samtale. Prisen ændrer sig ikke undervejs, medmindre du selv beder om mere.

03 / bevis

Fem ting, der flytter prisen.

fra mit eget arbejde

Antal sider er det åbenlyse, men sjældent det dyreste. Tekst koster, hvis nogen skal skrive den, og den afgør, om siden sælger. Funktioner som booking, betaling og søgning er reel udvikling. Sprog ganger arbejdet, hvis det gøres ordentligt frem for med Google Translate. Og SEO koster mere at skrue på bagefter end at bygge ind fra første linje kode.

04 / hvorfor billigere

Hvorfor er det billigere end de andre?

Det er et rimeligt spørgsmål, og svaret er ikke, at du får mindre. Det er, at det koster mig mindre at lave.

i

Jeg har bygget værktøjerne selv

Søgeordsanalyse, konkurrentresearch og udkast til tekst kørte jeg tidligere i hånden. Det tog dage per kunde. I dag kører det gennem et AI-system, jeg selv har bygget, og som henter live data fra Google frem for at gætte. Researchen tager timer i stedet for dage, og den besparelse giver jeg videre frem for at fakturere den.

ii

Rettelser koster næsten ingenting

Hos et stort bureau går en tekstrettelse gennem en projektleder, en tekstforfatter og en udvikler, og du betaler for alle tre. Hos mig retter jeg det, mens vi taler sammen. Derfor tør jeg også sige ja til at rette til, indtil du er tilfreds, i stedet for at tage betaling per ændring.

iii

Du betaler ikke for et mellemled

Der er ingen kontorleje i indre by, ingen salgsafdeling og ingen lag imellem dig og den, der bygger siden. Det er en billigere måde at drive det på, og prisen afspejler det.

Det, der ikke er skåret væk, er arbejdet. Siderne bygges fra bunden frem for på en skabelon, teksten skrives til netop din forretning, og SEO er tænkt ind fra første linje kode. Billigere betyder her lavere omkostninger hos mig, ikke færre timer i din side.

05 / seo-scoren

De fleste sider scorer under 30 af 100.

SEO-scoren måles med Google Lighthouse, det samme værktøj Google selv bruger. Den siger, hvor let din side er at læse for en søgemaskine.

typisk score, når jeg får en side tilsendt

under 30

af 100

score på de sider, jeg bygger

over 90

af 100

27 → 96
En restaurantkæde med 16 afdelinger. Ingen af dem havde adresse eller åbningstider i et format, Google kunne læse. Den nye side har det hele skrevet ind
Under 30
Er hvad jeg typisk måler, når nogen sender mig deres nuværende side. Som regel er årsagen den samme: langsom side, manglende titler og oplysninger, der kun står som almindelig tekst
Over 90
Er hvad jeg bygger til. Ikke fordi tallet i sig selv sælger noget, men fordi alt det, der løfter scoren, er præcis det, der gør, at du bliver fundet

Scoren er ikke det samme som en placering på Google. Den måler, om din side er teknisk i stand til at rangere. En side med 96 og intet indhold rangerer stadig ikke, og derfor er søgeord og tekst en del af arbejdet frem for kun teknikken.

06 / det du altid får

Bygget fra bunden. Ikke fra en skabelon.

i

Alt bygges fra bunden

Jeg køber ikke et tema og skifter logoet ud. Hver side bygges fra første linje kode, til netop jeres forretning. Det er derfor jeres side ikke kommer til at ligne de fire andre i branchen, der har købt den samme skabelon af det samme bureau.

Og det betyder, at I kan få præcis det, I beder om. Ikke det, skabelonen tillader.

ii

AI, brugt af en der bygger med det

Jeg har brugt to år på at bygge med AI, ikke bare bruge det. Jeg har selv bygget det SEO-system, jeg kører for mine klienter, og jeg arbejder dagligt med AI-genererede visuals, effekter og animationer, som de færreste bureauer i Danmark laver endnu.

Det bruger jeg to steder: til at gøre siden hurtigere og billigere at bygge, og til at give den detaljer, ingen skabelon kan levere. Resultatet er en side, der ser ud som noget, ingen andre har.

iii

Garanti: I retter til, indtil det er rigtigt

Der er ingen grænse for antal rettelser, og jeg fakturerer ikke per ændring. Er I ikke tilfredse med designet, laver jeg det om. Prøvedesignet ser I i øvrigt, før I betaler noget som helst, så I ved præcis hvad I køber.

iv

I bliver ikke glemt i mængden

Hvert halve år får I en servicerapport: hvordan siden performer, hvad der er ændret i Googles krav siden sidst, og hvad jeg foreslår at gøre ved det. I skal ikke selv holde øje, og I skal ikke rykke for det.

Det er ikke en salgsmail. Det er en status på noget, I har betalt for.

07 / spørgsmål

Det, folk spørger om.

Hvad koster en hjemmeside hos dig?

Fra 3.000 kr for en side med SEO og søgeordsanalyse, og fra 6.000 kr for det fulde build med optimering til både Google og AI-søgning, integrationer og flere sprog. Du får et fast tal efter vores samtale, ikke en timepris.

Hvad er der løbende af omkostninger?

250 kr om måneden for drift, hosting og rettelser. Vil du have løbende SEO oveni, er det 500 kr om måneden. Begge dele er valgfrie, og du kan sige nej til dem begge.

Hvad er et prøvedesign, og koster det virkelig ingenting?

Det koster ingenting. Du får to ting: en SEO-test af din nuværende side, så du sort på hvidt kan se, hvad den scorer nu, og et udkast til hvordan den kunne se ud i stedet. Kan du ikke lide det, har du ikke mistet andet end den tid, det tog at skrive til mig.

Hvad er SEO-systemet, I nævner?

Et system, jeg har bygget, der laver søgeordsanalyse og skriver SEO-artikler på alle sprog i stor mængde. Du kan enten leje mig til at køre det for dig hver måned, eller købe systemet og køre det selv. Skriv, hvis du vil se det køre live.

Hvorfor er der så stor forskel på tilbud fra forskellige bureauer?

Fordi de sjældent indeholder det samme. Et tilbud med en færdig skabelon og et tilbud med skræddersyet design, tekst og SEO er ikke det samme produkt. Bed altid om at se, hvad der konkret er med.

Kan jeg dele betalingen op?

Ja. Sig det på samtalen, så finder vi ud af det. Jeg vil hellere lave en god side for nogen, der betaler over to gange, end ingen side.

Se tallene og designet,
før du betaler for noget.

Du får en SEO-test af den side, du har nu, og et prøvedesign på, hvordan den kunne se ud i stedet. Begge dele gratis. Først derefter beslutter du, om det er noget for dig.

Se også: Hjemmeside til restaurant · Hjemmeside til musiker · Hjemmeside til coach